Galleri Sevel, nutidskunst i unikke rammer Galleri Sevel har efterhånden opnået status som et af Danmarks betydeligste gallerier for nutidskunst. Galleriet, der er tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, er bygget og indrettet, så det giver de bedste lysbetingelser for kunstværkerne. Bygningen har samtidig en meget smuk beliggenhed på vandsiden af Nordre Strandvej i Hellebæk. Galleriet har siden starten i 1989 haft skiftende udstillinger med kunstnere som bl.a. Jens Birkemose, Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Peter mandrup, Niels Reumert,Peter Carlsen, Mette Gitz-Johansen og Jens Nørregård. Galleriet har desuden et stort udvalg af lithografiske arbejder - bl.a. Miró, Appel, Aleshinsky, Jorn og Birkemose. Kombinér turen til Galleri Sevel med et besøg i restaurant La Petite Sirène, der ligger i umiddelbar tilknytning til galleriet. Restauranten, der er beliggende blandt ældre fyrretræer, med en unik udsigt over Kattegat - serverer sæsonprægede retter med speciale i fisk og skaldyr. Der er desuden mulighed for at bestille kød og vegetarretter, samt lettere caféanretninger. |