La Petite Sirène, Udsigt til mad-oplevelser

Alene den enestående placering på vandsiden af Nordre Strandvej i Hellebæk, gør La Petite Sirène et besøg værd.
Restauranten er beliggende blandt gamle fyrretræer, med en unik udsigt over Kattegat - fra Kullens klipper til det smukke Kronborg. Den uprætentiøse bygning er indrettet med lys og luft, så havet føles helt ind i rummet. Hvis vejret tillader, er der desuden mulighed for at indtage maden på den store terrasse, hvorfra der er nedgang til stranden.

Restauranten serverer sæsonprægede retter med speciale i fisk og skaldyr. Der er desuden mulighed for at bestille kød og vegetarretter, samt lettere caféanretninger. Brugen af friske råvarer, der dagligt indkøbes på fiske- og grønttorvet, er en selvfølge i La Petite Sirène.

La Petite Sirène tilbyder større selskabsarrangementer (op til 90 personer), samt dinner transportable. Stedet vil desuden danne den perfekte ramme om forretningsmiddagen/frokosten, konferencen eller foredraget, med mulighed for at kombinere det faglige med en gastronomisk oplevelse
- samt en afslappende gåtur langs stranden.